august 3, 2020
Der findes mange forskellige symaskinenålet på markedet, både typer og mærker. Her får du en kort oversigt over de forskellige typer, der findes til forskellige projekter og stoftyper. Du kan finde dem hos din forhandler.
UNIVERSAL NÅL
Universal nåle har en let afrundet spids og findes i et bredt udvalgt af størrelser. Den anbefales til "almindelig" syning i de fleste vævede stoftyper og -tykkelser.
TOPSTITCH NÅL
Det aflange øje i denne nåletype gør den ideel til topstitching / pyntestikninger med kraftig tråd.
Både øjet og rillen foran på nålen er længere og giver en god beskyttelse af tråden, når du syr og
anbefales til specialtråde, som f.eks. metaltråde, cotton 12 & 30 og andre dekorative tråde.
EMBROIDERY NÅL
Embroidery Nåle har en speciel hulkile, en let afrundet spids og et forstørret øje for at beskytte
tråd og materiale. Brug den f.eks. til metaltråde eller andre specialtråde i broderi og syning af dekorative sømme.
DENIM NÅL
Denim nåle har en skarp spids, der gør den i stand at gå igennem tætvævede og kraftige materialer uden at ødelægge nålen.
For canvas, denim og visse typer af microfibre
QUILTE NÅL
Quilte nåle (H-Q) har en specielt udformet spids med en let kuglespids, der gør den velegnet til at sy gennem flere lag stof og mellemfoer.
STRETCH NÅL
Stretch Nåle har en særlig udformning og kuglespids, der mindsker overspring af sting. Den slår ikke huller i stoffet og egner sig til de fleste elastiske varer.
Til strik, badetøj, fleece, imiteret læder og tynde skindtyper.
MICROTEX NÅL
Microtex nåle (H-M) har en skarp spids som Denim nåle, men findes i tyndere tykkelser.
Anbefales til tætvævede materialer som f.eks. microfiber.
BALL POINT NÅL
Ballpoint Nåle (H-SUK) har en mere afrundet spids og vil ikke slå huller i strik og strækstoffer, da spidsen søger ned imellem trådene i stoffet.
LEATHER NÅL
Nålen har en skarp spids, der skærer i materialet. Leather nåle anbefales til kraftigere skindtyper.
TITANIUM NÅLFremstillet i titanium har denne nål en større styrke og er ligeledes perfekt ved syning i klæbende materialer. Den findes i forskellige typer og størrelser; Quilt, Embroidery (Broderi) og Universal.
WING NÅL
Wing nålen har brede "vinger" på siden af nålen, der gør den i stand til at stikke huller i stoffet ved syning af entredeux / hulsømme i vævede naturfibre. Vingerne er ikke skarpe, så nålen ødelægger ikke stoffet, men skubber blot trådene fra hinanden.
TWIN NÅL
Twin eller Dobbeltnålen har to separate nåle monteret på én kolbe. Brug den til dekorativ syning eller pyntestikninger. Dobbeltnålen findes i mange størrelser (70, 80, 90), typer (universal, jersey) og bredder (1.6, 2.0, 2.5, 3.0, 4.0). På nogle symaskiner kan du indstille bredden på dobbeltnålen i maskinens indstillinger, så du ikke ødelægger den, hvis du kommer til at vælge en søm, der er for bred til nålens bredde.