Filtebroderi

februar 5, 2020

Brodering uden tråd men med en speciel filtenål, der filter fibrene sammen. Effekten af filtningen kan ændres radikalt ved at bruge forskellige typer af stof / uld.

For at kunne filte med din brodérmaskine, kræver det et "Felting Embroidery Set",  der kan købes hos din forhandler. Det består af følgende dele:

Stof

Du kan filte stort set enhver stoftype med Felting Embroidery Set, men visse stoftyper giver et bedre resultat end andre. De anbefalede stoftyper er fremstillet af naturfibre, som f.eks. uld, og også karteflor kan anvendes. Stoffer med en ujævn eller tekstureret overflade fungerer bedst, da fibrene så  nemmere kan filtes sammen. Undgå syntetiske materialer og materialer med en meget glat overflade. Effekten kan variere meget fra materiale til materiale, så testsy altid på en rest af stoffet først. 

Ispænding i ramme

Når du broderer med filtenålene, anvendes der ikke tråde. Stoffet er spændt i rammen med retsiden nedad. Når du filter fritstående designs eller bruger karteflor eller løse fibre, er en vandopløselig stabilisering påkrævet.

Fritstående Broderi

Spænd vandopløselig stabilisering i rammen. Placér uld karteflor på stabiliseringen. Læg et lag vandopløselig stabiliering ovenpå ulden for at holde den på plads. Brodér designet. Klip overskydende uld/karteflor og stabilisering af. Skyl stabiliseringen ud i lunkent vand.

Bemærk: Du skal altid rense spole/griberområdet, når du er færdig med at filte.

Filtebroderi i ét lag

Spænd stoffet, der skal broderes i rammen med retsiden nedad. Brodér designet. Bemærk: Rengør altid spole/griberområdet efter filtebroderi.

Tip: Denim er et fantastisk materiale at filte i i ét lag. Filtebroderiet fremstår som en "slidt" effekt i stoffet.

Broderi i flere lag

Spænd stoffet, der skal broderes på, med retsiden ned i en ramme. Placér et andet stofstykke ovenpå. Brodér designet. Klip overskydende stof eller fibre af. Det øverste lag stof filtes igennem stoffet i rammen og vil være synligt på retsiden.

Tip: Du kan også lægge karteflor i uld på det ispændte stof. I så fald bør du lægge et stykke vandopløselig stabilisering ovenpå kartefloret for at holde fibrene på plads. Brodér designet og fjern stabiliseringen.

Husk: Rengør altid spole/griberområdet efter filtebroderier.

Disse designs finder du som gratis downloads på husqvarnaviking.com, hvor du også kan se vores "Felting Embroidery Set".

Tip: Du kan læse trinvise instruktioner til alle de forskellige broderiteknikker i JoyOS Advisor™ på din maskine. De er opdelt i forskellige kategorier og underkategorier. Fra standardbroderier til cutwork, filtning og andre specielle teknikker.